Det første spørgsmål der trænger sig på, og som jeg ofte bruger en del tid på at snakke om, er “Hvorfor teknologi i dagtilbud?”.

Her vil jeg fremhæve, at teknologi er en selvfølgelighed i børns hverdag og liv, og dagtilbudene bliver nød til at afspejle børnenes liv udenfor dagtilbuddet. Når børn hele tiden møder, leger med og omgås teknologi på forskellig vis, så bliver vi nød til også at forholde os til det i dagtilbud. Samtidig ved vi at fremtiden vil bringe endnu mere teknologi, hvorfor børn skal kunne forholde sig til dette. Jeg har tidligere skrevet et indlæg, hvor jeg netop går ned i processen omkring, hvordan vi får børn til at gå fra bare at bruge teknologi til at forudgribe, hvordan det virker. Hvordan de kan gå fra at gribe (have i hånden) for derefter at begribe (forstå) før vi kan forudgribe (ikke lad is styre af). Se mere her: http://digiplay.dk/teknologiforstaaelse-gribe-begribe-og-forudgribe/.

Derudover så er det vigtigt at forstå, at teknologi er et middel til at opnå en pædagogisk merværdi i arbejdet med børnene. Vi skal bruge teknologien, fordi den kan noget, vi ikke kan uden den. Fx har jeg arbejdet med taleklemmer (de vil senere blive præsenteret her på bloggen), hvor man kan indtale 10 sekunder og få det afspillet igen. Disse er blevet brugt til mange spændende projekter fra skattejagt og sprogligt puslespil (find brikken der passer til det, der bliver sagt) til beskeder til forældre eller dokumentation fra børneperspektivet. Vi skal altså bruge teknologi, hvor det giver pædagogisk mening. Det handler ikke om at bruge teknologi så meget som muligt, men om at skabe en bedre ligevægt mellem det teknologiske og det analog og meget gerne et samspil mellem det teknologiske og det analog.

En af de pointer jeg anser for vigtige er også spørgsmålet om kreativitet, og som min kollega Nikolaj Rachdi Bührmann har fremhævet forskellen på “produktion” og “reproduktion”. For hvad er kreativitet? Og er reproduktion egentlig kreativitet?

For at udfolde den debat, så lad os lige kigge på produktion og reproduktion. Et eksempel på reproduktion er kopitegninger eller skabeloner der ofte anvendes i dagtilbud, SFO osv. Børnene skaber ikke noget nyt, de udfylder blot det de får tildelt. På samme måde kan vi kigge på at bygge efter en opskrift eller følge en manual for, hvordan vi laver noget. Det er bestemt også værd at lære, men det er reproduktion af allerede eksisterende viden.

Tager vi derimod fat i produktion, så handler det om at skabe noget (nyt). I den sammenhæng er jeg blevet utrolig glad for tankerne bag både skramlotek, Makerspace, Breakerspace og ikke mindst Tinkering (se mere her for en gennemgang af disse begreber: http://digiplay.dk/tinkering-i-dagtilbud/). Det at børnene har mulighed for at bruge både teknologi og mere analog legemedier til at skabe noget er utrolig vigtigt for at skabe gode muligheder for leg og kreativitet.

Et af de centrale emner i den sammenhæng er også et spørgsmål omkring pædagogens position . Den pædagogiske position er her hentet fra “Brug af digitale redskaber i dagtilbud” (https://www.sus.dk/wp-content/uploads/brug-af-digitale-redskaber-i-dagtilbud-_haandbog_dec2015.pdf) (er originalt beskrevet af Basil Bernstein i “Pædagogik, diskurs og magt”). Grundelæggende handler det om at forholde sig til, hvor man står som voksen i forhold til børnene. Der er 4 positioner, som hver har sine fordele og ulemper. Jeg vil gennemgå positionerne mere indgående i en fremtidig blogpost her: http://digiplay.dk/de-paedagogiske-positioner-hvor-staar-du-i-forhold-til-boernene/.

Der var selvfølgelig mange flere pointer og eksempler, som jeg ikke kommer ind på her, men det er et emne jeg gerne udfolder mere, så sig endelig til, hvis dette har interesse. Både over en kop kaffe eller ved oplæg.

Udover at snakke om hvorfor gik vi i dybden med hvordan og organisering. Det helt central spørgsmål handlede om, hvad der skal til for at støtte op om og skubbe til det pædagogiske personales brug af teknologi i deres praksis. Nikolaj Rachdi Bührmann samlede følgende 6 pointer:

  1. Kommunikér hvorfor… 
    …og bliv ved. Nye forældre, nye medarbejdere. 
  2. Vær nysgerrig og afsøg det digitale mulighedsrum…
    …hvad kan man. Reflektér med medarbejderne.
  3. Kobl det digitale til fagligheden og sæt fagligheden først…
    …knyt det til eksisterende didaktikker, planlægning af aktiviteter som en præmis. 
  4. Støt op om digitale ildsjæle…
    …og få flere ombord så hurtigt som muligt. Ildsjæle holder op eller brænder ud.
  5. Giv medarbejdere kompetencer og rum til at blive fortrolige med digitale redskaber…
    …og udfordre dem på tid, sted og formål.
  6. Prioritér investering i tid og køb af digitale redskaber…
    …gerne 1:1.

I et senere indlæg vil jeg dykke ned i organiseringen og ikke mindst spørgsmålet om tid og sted, det er et af de emner, som jeg bliver mødt med igen og igen.

Kategorier: Uncategorized