I Odense har de købt robotter til dagtilbud. Derfor var jeg på besøg for at udfordre pædagogernes brug af teknologi.

I dette tilfælde havde de indkøbt Bee-Bots, små gulvrobotter som man selv kan programmere til at køre rundt.

I min optik er teknologien blot et værktøj, men dog det kan være et rigtigt godt værktøj til at nå en række pædagogiske mål. Jeg afholdt en mindre workshop, hvor personalet dels skulle udforske mulighederne i robotten, dels skulle arbejde med nogle pædagogiske metoder til praksis.

Normalt vil jeg helst vi arbejder direkte i den pædagogiske praksis med både børn og voksne på én gang, således at vi sammen kan gå ind og se præcis, hvordan teknologien kan bruges i den specifikke dagligdag. Det var ikke muligt i dette tilfælde. Vi fik i stedet sat nogle pædagogiske og didaktiske overvejelser i spil, så pædagogerne kunne gå hjem og bruge robotterne i deres hverdag.

En god og konstruktiv dag, hvor pædagogerne fik øjnene op for de muligheder, der kan være i arbejdet med robotter for børn (mere kommer om dette her på siden).

Kategorier: Uncategorized